onsdag den 28. oktober 2009

Ossobuco milanese

Bedømmelse: *****
Ossobuco er en af mine yndlingsretter. Når den er lavet godt, er den fyldt med smag og så ligger den i den sunde ende af skalaen. Denne opskrift fra kogebogen Sølvskeen og smagen er helt i top. Det eneste som jeg har ændret, er at jeg bruger mere vin, bouillon og grønt.

80 g smør
1 løg
4 stk ossobuco
hvedemel
1 dl tør hvidvin
ca. 4 dl. oksebouillon
2 stængel bladselleri
2 gulerod
4 spsk tomat pure
salt og peber

skrællen af ½ usprøjtet citron
bladselleri

Hak løg, gulerod og selleri hver for sig. Smelt smøret i en sauterpande, sauter løget heri ved svag varme. Vend kødet i mel og brun dem på alle sider i panden ved stærk varme -vend dem ofte. Krydr med salt og peber og steg yderligere i et par minutter. Hæld vinen ved og kog til den er fordampet. Tilsæt bouillon, selleri og gulerod, dæmp varmen, læg låg på og lad det simre i ½ time. Tilsæt mere bouillon hvis det er nødvendigt. Bland tomatpure i gryden og lad det simre videre.

Lav gremolata ved at hakke persillen og blande den med den revne citronskal
Server Ossobucoen med rodfrugtmos og drys med cremolataen.

Mums og velbekomme!
/smageskeen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar