torsdag den 22. oktober 2009

Foccacia

Bedømmelse: ****
Lækkert blødt og svampet brød med sprød skorpe -præcis sådan som jeg sætter pris på et foccaciabrød.

Det kan pyntes med alverdens fyld, eksempelvis er soltørret tomat, parmesan og oliven fantastisk. Men også blot med krydderurter er det rigtig lækkert.

Dej:
½ pk tørgær (ca. 6 gr.)
400 g. hvedemel
200 g. fuldkornsspeltmel
300 g. durumhvedemel
3 tsk. salt
1 l lunkent vand

Fyld:
½ dl olivenolie
Krydderurter, f.eks. frisk rosemarin og timian
Lidt havsalt

Bland mel, salt og bagepulver godt i en skål. Tilsæt lunkent vand og rør godt. Lad stå til hævning et lunt sted i 2 timer.
Fordel dejen på en smurt bageplade. Fordel krydderurterne og eventuelt andet fyld på dejen. Hæld olien over og tryk den godt ned i dejen med fingrene således at der dannes små fordybninger. Strø med lidt havsalt og lad efterhæve i en halv time. Bag i ovnen i ca. 25 min ved 200 grader. Spis det lunt.

OBS: Det kan sagtens tåle at fryses og varmes i ovnen igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar