Viser opslag med etiketten Restauranter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Restauranter. Vis alle opslag

fredag den 19. september 2014

Le Comptoir du Relais

Jeg var der i marts 2012, hvor vi netop med test nr. 6 havde fundet ud af at jeg var gravid igen.
 
Vi sad i bedste bistro stil ude på fortovet. Stilen var ellers mere elegant end normale bistroer, men hvid dug på bordene og en meget opmærksom tjener.
Fik en fantastisk set menu med 4 eller 5 retter. Jeg mener vi gav 55 eur pr. pers, og fik fuldstændig fantastisk mad – først krabbe bisque, dernæst pasta med hummersauce og en hel hummerhale (tilkøb).
Hovedretten var også meget lækker – om end mere klassisk i det. Kød i lag med rodfrugter og en skysauce omkring. 
Dernæst et stort ostebræt med 9 forskellige (hele!) oste og tilbehør. Som bare fik lov til at stå foran os indtil vi selv mente at vi var færdige
Og til slut en dessert med marengs, agurk, æble og geddeosteis. Lækre vine.
Super afslappet og hyggeligt – Romantisk, men måske lidt farvet af den boblende lykke over den nyerfarne opdagelse.
Jeg ved at de til hverdag har a la carte i mere klassisk bistrostil, så det er klart lørdag man skal gå efter:-)
Så indtil for nylig har det været mit livs måltid.

9, carrefour de l'Odéon, 75006 Paris, +33 (0) 1 44 27 07 50

onsdag den 9. februar 2011

Hotel Restaurant Claudio


Bedømmelse: *****(*)

Muligvis er dette lidt farvet af:
1: Det var vores sidste stop på vores bryllupsrejse
2: Det var vores første bekendtskab med en 1 stjernet michelin restaurant
og
3: vejret og selskabet var helt fantastisk

Men det var en meget meget lækker fiskerestaurant.

Første ret var et større udvalg af mere eller mindre utilberedte skaldyr.
Der var en lille krabbesalat med melon - meget delikat
Der var lidt laksecapacio med trøffel - yderst lækkert
Og så desuden næsten rå jomfruhummer og kæmperejer helt rå østers. -Lige lidt i overkanten med rå skaldyr efter min smag, men så kunne den nyudklækkede husbond jo klare min portion også.

Anden ret bestod af flere skaldyr, denne gang kogt og marineret? i citrusfrugter, heriblandt grape og citron.
Meget meget lækkert, med både halv hummer, languster, krebs, jomfruhummer, og kæmperejer. (Se billede 1)
Herefter var der først citronsorbet til at rense munden med, små italienske kager (se billede 2)og til slut en dessert som jeg desværre har glemt.




Men udover maden så var stedet meget, meget smukt placeret. På en bjergskråning højt oppe over havet. Tjenerne var professionelle, uden at være snobbede på nogen som helst måde. Og de var ganske kompetente til at råde os til de to flasker hvidvin som vi endte med.
Alt i alt - et udsøgt sted til meget rimelige priser - vi gav 200 eur i alt.

lørdag den 21. november 2009

Paté Paté

Bedømmelse: ***(*)
Sidste fredag var jeg på Paté Paté for første gang. Et rigtig hyggeligt sted. Maden var enkel og god, betjeningen var også fin. Prislejet er meget rimeligt, vi gav ca. 900kr. for en forret, to hovedretter, en dessert, kaffe, vand og vin.

Forret: Vi delte en omgang charcuteri til forret. Super lækkert med spansk lomo og lufttørret skinke skåret i papirtynde skiver og med grønne og sorte oliven til.

Til Hovedret fik jeg en fantastisk kombination af humus, lam, granatæble og stegte auberginer - Helt vildt lækkert, den skal jeg absolut prøve at gøre efter selv.

Til dessert fik jeg den samme chokoladekage som Helle Brønnum Carlsen spiste da hun anmeldte restauranten i Politiken - Og jeg er til fulde enig i at den fuldfede cremefraiche intet havde at gøre på den tallerken. Det blev al for fedt sammen, og kagen manglede det syrlige - så ned kom det… Men kagen var lækker.

Tony´s

Bedømmelse: **(*)
Denne fradag var jeg på Tony’s med svigermekanikken… Det startede fint med godt brød og god betjening. Konceptet er at man selv skænker og læser sig frem til hvad der er på tallerkenen. Prislejet ligger i den billige ende for selve menuen, og med diverse tillæg for dyrere ingredienser er det stadig rimeligt.

Første ret kom lynhurtigt, jeg fik Vitello Tonnato. En fin servering med kapers, syltet citron, kalveinderlår, basilikum og tuncreme.

Næste ret kom hurtigt, jeg fik noget fantastisk vildsvin på kastanjer - en meget smagfuld servering. Til dette drak vi en Ripasso, som var lidt kraftig og udmærket til maden.

Så var der ventetid… og mere ventetid… Vi manglede både ost og dessert og nåede at vente i ca. halvanden time. Det var som om at tjeneren havde glemt os.
Da næste ret endelig kom, fik jeg både min ost og min dessert samtidigt. Så jeg var glad for at jeg ikke havde bestilt is, men Tiramisu… Det synes jeg ikke var i orden, og det tager altså en del af appetitten at have det hele stående foran sig!

Så selvom at maden var rigtig god, så var betjeningen og tempoet så ringe at jeg ikke er sikker på at jeg ville anbefale andre at tage dertil.

lørdag den 17. oktober 2009

La Torre, Bronello


Bedømmelse: *****
Fantastisk mad, betjening og romantiske omgivelser.

Stedet ligge lidt langt væk fra al ting (ca. 8 km. fra Saluzzo), men det er helt bestemt en rejse værd. Vi gav ca. 100 euro for 2 pers. inkl. forret, hovedret, oste, dessert, kaffe og 1 flaske vin. Kortet er italiensk og på stedet snakker de kun italiensk (den japanske kok kan dog en smule engelsk), så det var lidt af en udfordring at bestille.

Vi sad ude, på trods af vejret. Vi var de eneste på den belyste terrasse -tjenerne har sikkert tænkt tossede nordboere. Men det var så hyggeligt, med levende lys på bordet, fontæne og udsigt til de grønne bjerge og tårnet som har lagt navn til stedet.

Som de fleste restauranter i Piemonte havde de et udsøgt vinkort -vi valgte en langhe nebbiolo -min yndlingsvin!

Vi fik lækker, delikat antipasti. Seks forskellige slags, heriblandt zucchiniblomst med hollandaisesauce, asparges i butterdej, vitello tonnato, carne cruda og tomatsalsa med pesto.

De skulle efter sigende have noget fantastisk lækkert pasta, men vi havde ikke plads i maverne - hvorfor vi bliver nødt til at vende tilbage...

Til hovedret fik jeg en dejlig hvid fisk indbagt i vinblade og kæresten fik noget lækkert lam.

Men det bedste var restaurantens helt uforglemmelige ostebord. Der var et utal af lækre oste opdelt i ko og ged. Vi fik fire styks hver, som vi selv udvalgte - og hvilket kun kostede 4 euro pr mand!

Dernæst afsluttede vi først med rigtigt gode desserter og kaffe! Til kaffen kom ejeren ud med hans hjemmebrændte Grappa, som vi efter at have forsikret ham om at vi ikke var i bil, fik hele tre af.

En helt uforglemmelig aften, i ukrukkede dejlige omgivelser.