tirsdag den 13. november 2012

Bløde kanelsnegle


Har fundet byens indiskutabelt bedste bager!

De bager kun på øko mel, og snasker ikke kager ind i glasur - deres brød og kager er i dén grad kvalitet, og får både Lagkagehuset og Rein Van Hauen til at bukke under...

Bagerens navn er Bageriet Brød

Nå men, efter at have købt lige lovligt mange at deres uhyrligt gode kanelsnegle, tænkte jeg atmin økonomi ville se lidt bedre ud hvis jeg kunne bage nogle absurd gode snegle selv. Særligt taget i betragtning at der er ca. 9 mdr. barsel igen...

Det lykkedes at finde en god opskrift, stærkt inspireret af Mette Blomsterbergs opskrift - giver nedenstående nogle dejligt bløde, smørfyldte snegle med masser af kanelsmag
nam nam og velbekomme

/ Smageskeen

Bedømmelse: ******

Ingredienser

Dej
3 dl mælk - gerne let- eller sødmælk
200, gr. Smør
5 æg - heraf 3 æg + 2 hvider i dejen (de resterende 2 blommer bruges til at pensle med)
40 gr gær
1 spsk kanel
100 gr rørsukker
1/2 tsk salt
Hvedemel efter behov ~ xxx gram

Kanelsmør
300 gr smør
Ca. 110 gr rørsukker
Ca. 110 gr brun farin
Ca. 2 1/4 spsk kanel

Gæren smuldres og blandes med æg, kanel og rørsukker. Mælken lunes og blandes med lidt mel og saltet, den tages af varmen, og smøret (skåret i mindre stykker) blandes i.
Herefter blandes æg og mælkeblandingen sammen og der tilsættes mel indtil der, via æltning, er opnået en blød og lækker dej. Pas på der ikke kommer for meget mel i.

Dejen skal hvile i ca. 15 min, hvorefter den rulles ud til ca. 40x50 cm. Pas igen på at der ikke kommer for meget mel i.

Kanel, blødt smør, rørsukker og brun farin røres sammen, og fordeles med fingrene på dejen. Dejen rulles på den lange led og skæres ud i 20 stykker og lægges på bageplade - pas på at sneglene ikke bliver klemte af kniven.

Sneglene efterhæver på pladen i ca. 30 min til ca. dobbelt størrelse

Bages i ovnen ved 185 grader i 12-16 min.

OBS: Bages kun i 12 min hvis de skal fryses og genvarmes ovnen i ca. 6 min.

Mums mums og velbekomme / Smageskeen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar